Sponsorater

DeNova er en mellemstor virksomhed i Frederiksværk, og derfor mener vi også, at vi bør støtte op om lokale initiativer og interesser. Vi bruger dermed mange penge, og andet vi kan bidrage med, hvert år til at støtte op omkring lokallivet i Halsnæs. Nedenfor kan du se, hvad nogle af alle pengene er gået til i år 2017.

2017: Hundested Idrætsklub.
2017: FFK – Frederiksværk Fodboldklub.
2017: Julemærkestævne i Frederiksværk for de danske julemærkehjem d. 4. juli – et DGI arrangement. Et stævne som giver mulighed for at samles om fodbolden, fællesskabet og frirummet.
2017: Stafet for livet i Frederikssund. Et døgn hvor der sættes fokus på kræftsagen og hvor man sammen fejrer livet. En anledning til at mindes dem vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper.
2017: El-ladcykel til børnehuset Arresø i Frederiksværk. Så børnene har mulighed for flere ture i det fri. 
2017: Arresø rundt. Et årligt cykelløb omkring Arresø, som arrangeres ved anvendelse af kontingenter, frivillige bidrag, sponsorater samt fondsmidler.
2017: Rigtige Mænd Løbet i Frederiksværk. Løbsstrukturen er et stjerneløb med 7 forskellige teamopgaver. Et arrangement hvor Dansk Firmaidrætsforbund er projektleder og står for afvikling.  
2017: Grønnessegaard Veterantræf – TimeWinder. Grønnessegaard Gods ved Hundested lægger hvert år i pinsedagene jord til en nostalagi-fest med internationalt tilsnit.  
2017: Oprydning og genanvendelse af valgplakater efter kommunevalget 2017. I samarbejde med Halsnæs Avis har vi sat en container op til valgplakater efter valget, som politikerne og frivillige kan benytte til oprydning af valgplakater. For hver valgplakat der samles ind doneres 2 kr. til et velgørende formål.

Hvis du har en god idé, en god sag eller et godt projekt som du mener, at vi bør støtte, er du velkommen til at kontakte os.

Vi får dog rigtig mange henvendelser hvert år, og om end vi gerne vil støtte alt, er det desværre ikke en mulighed for os. Derfor vælger vi hvert år nogle projekter og sager ud, som vi mener, at vi har mulighed for at støtte.

Du er altid velkommen til at kontakte os angående sponsorater på mailadressen lene@denova.dk og fortælle lidt om, hvorfor vi netop skal støtte jeres sag. Vi lover at give et svar tilbage med begrundelse for vores valg. 

Ud over at støtte op om lokale aktiviteter udvælger vi også hvert år nogle andre sager at støtte op omkring:

2017: Vi har i mange år doneret penge til foreningen Familier med kræftramte børn. Denne sag er en hjertesag for os, da vi alle har pårørende som enten har været eller er ramt af den væmmelige sygdom og dermed ved vi, hvad det kan gøre ved en familie, at få kræftsygdommen helt tæt ind på livet. En sygdom som ingen mennesker på nogen måde er tjent med – især ikke børn. Hvert år får 160 børn under 14 år i Danmark konstateret kræft. Foreningen FMKB hjælper familier med at gøre nogle af de ting, som der måske ikke altid er overskud til og mulighed for, når børn rammes af kræft. Det kan være ting som rejser, ture til Zoologisk Have samt andre aktiviteter.

2017: HelpDenmark og foreningen Ønsk. Ved at støtte HelpDenmark gør man en forskel for børn og unge, der af sygdom- eller handicapmæssige årsager, ikke har de samme muligheder som og leveilkår som raske børn.

2017: Buy Aid. Ved at støtte Buy Aid hjælper man børn i nød verden over. Organisationen arbejder for syge, sultne og undertrykte børn.

DeNova ApS

Havnevej 25
3300 Frederiksværk
CVR: 60857016

Direktion Jimmy Opfermann
Tlf.: +45 30 42 54 00
Email: jimmy@denova.dk

Kontakt

DeNova reception
Tlf.:  +45 47 77 26 12
Fax: +45 47 77 26 42